Den gennemsnitlige brite er en rolig og velafbalanceret kat, kælen og tillidsfuld og meget hengiven overfor sin egen familie. Gæster bliver dog ofte i første omgang vurderet med mistænksomhed, men når "faren" er overstået og gæsterne har sat sig, er der normalt ingen problemer for at der kan klappes og nusses. Er man ude at kigge på killinger kan briten ved første øjekast virke lidt reserveret og mormis lidt utryg, men killingerne skal gerne være legesyge og nysgerrige.

Når man er i gang med noget elsker briterne at følge sin familie i alt hvad der foregår. Dog uden at virke irriterende eller pågående. Det bedste en brite ved, er at kunne opholde sig i samme rum som sit menneske og her ordne egne gøremål, lege med sit yndlingslegetøj, pusse og polere sin i forvejen velholdte pels eller bare ligge i en god hyggestilling og holde øje med hvad der foregår. En god gåtur er heller ikke at kimse ad. Det var altid min første brites yndligsbeskæftigelse når vi gik igennem haven og hun i fuld "brite" galop kunne forcere græsplænen  og med stolthed svinge sig næsten hele 1½ m op i æbletræet. Hovedsagen var selvfølgelig at hun mente at have forceret noget lignende Mount Everest.

Briten er legesyg langt op i alderen. Dog afbrudt af meget lange søvnperioder og dagens højdepunkter: Spisetiderne som helst skal overholdes til punkt og prikke. Det eneste tidspunkt hvor mine briter udviser en vis aggression er når skramlen af tallerkener og lydende for den kommende aftensmad tilfældigvis bliver afbrudt af noget så irriterende som telefonen eller lign. Så kan der godt uddeles øretæver for nu skal der altså snart serveres og alle vil have først og størst.
Mange briter elsker også at sætte deres menneske i sving med at smide ting, bolde papirskugler eller gummibolde. De elsker nemlig at apportere. Så man kan godt indstille sig på at få svinget armen. En god ting for den trætte kattefan er en laserpen. Så kan man virkelig få motioneret den lille tykke.

  Briten kræver ingen speciel pelspleje men fælder dog en del forår og efterår. Stemmepragten er ikke stor, og briten bliver også betegnet for kattenes stærke tavse mand. Undtagelsen for reglen er der dog altid, hunkatten kan i løbetiden lyde som en sirene kombineret med en forskrækket høne.

En fobi for højder, i hvert fald arm og krammehøjden, kan udløse en lettere panik når intetanende løfter mis op. Måske egentlig ikke så dårligt når man tanker på hvad det vil sige at slæbe rundt på en 7-8kg brite. De har nemlig en virkelig god appetit, har ikke problemer med at høre lyden af køleskabet, dåseåbning eller frisk tørfoder i frit fald, og desværre deraf også en tendens til fedme.

Men alt i alt er briten den perfekte familie kat, "teddybear" og legekammerat for de mindre, fodvarmer og antistressmiddel for de større.

Gode sider ved Briten: 

                             Rolig og kærlig uden at være krævende
                             Holder sig gerne til matriklen
                             De klatrer ikke alt for meget, nemt at hegne haven ind
                             Ingen kostforagter

"Dårlige" sider :    

                             Kan virke reserveret
                             Tendens til fedme, skal holdes øje med kostmæssigt
                             Fælder en del i foråret især på grund af den kraftige underpels